overivrige besteforeldre..... Trenger råd.

[Anonym bruker]

Jeg fikk mitt første barn for ett år siden, og for meg har forholdet til svigerforeldrene dessverre blitt vanskelig etter dette. Mine svigerforeldre har all verdens tid til å være sammen med dette første og eneste barnebarnet sitt..... Og det burde jeg jo være glad og takknemlig for. Problemet er at jeg føler de oppfører seg som foreldrene til både meg og barnebarnet. Svigermor tar alltid barnet ut av armene mine uten å spørre, og hver gang de er her "tar de over" alt som har med babyen å gjøre. Dette ødela barseltiden litt for meg: Denne litt såre tiden da fysisk atskillelse fra babyen gjorde vondt, var de ofte på trilletur i flere timer med jenta vår. De vil passe henne flere ganger uka, og maser om at hun skal overnatte hos dem. Jeg føler at det er de, og ikke vi som bestemmer hvor mye barnevakt vi trenger. Et annet problem er at de er litt usikre i besteforeldrerollen ennå. Det blir alltid mye styring med jenta når de er her, noe som gjør at hun kaver seg opp... De godtar heller ikke at hun er litt sjenert. Det som jeg syns er ekstra sårt er at jeg aldri -- ikke en eneste gang i løpet av dette året, har fått lov til å trøste babyen min hvis hun har begynt å gråte mens de var her. Jeg kvier meg for å ta baby ut av armene til svigermor slik som hun gjør med meg. Svigerforeldrene mine er kort sagt helt forelsket i ungen vår. De har lengtet etter barnebarn i mange år, og nå har de endelig fått det. De vil helst være sammen med jenta uten oss foreldre. Når de i tillegg har begynt å glemme å spørre hvordan vi har det, aldri viser at de er stolte av oss eller respekterer oss som foreldre, men er totalt oppslukt av deres eget forhold til barnet, føles det vanskelig.

 

Jeg vet at jeg høres smålig og sjalu ut. Kanskje er jeg det. Jeg prøver å skjule de vanskelige følelsene mine, prøver å være så generøs jeg kan. Men det er fælt å dra hjem fra svigers med klump i halsen hver helg. Ser liksom ikke noen løsning på situasjonen vår. Til høsten vil svigermor hente jenta i barnehagen to dager uka. Vanskelig å si nei til det. Skulle ønske at det var jeg som foreslo slike ting og at det ikke bare ble bestemt over hodet mitt, liksom.

[#Ariadne#]

du er hverken smålig eller sjalu. skjønner kjempe godt at det er vanskelig for deg!!

[Anonym bruker]

Ligner litt på min svigermor i starten. Vi flyttet såpasse langt vekk att de ikke kom så ofte på besøk. og jeg orket ikke gå på besøk til de på nesten ett år. Hadde da hat besøk av svigermor, med slike tendenser som du beskriver, i 16 mnd, hver dag, nesten, opptil 5 ganger daglig.

 

Nå har vi vårt tredje barn, og de har flyttet nærmere oss. Nå sier jeg med ett smil "at jeg er litt gniten med å låne vekk babyen, for jeg har slitt med han i magen i mange mnd, og de vokser så fort og jeg vil nyte tiden mest mulig selv etter de strevsomme graviditetsmnd. De som er babysyk får skaffe seg sine egne babyer, dette er min:) Svigermor svarer att det er forsent for henne, da sier jeg "det skulle du tenkt på før:)" Sier det litt godmodig da, men det er en litt alvorlig undertone.

 

klart de skal ha kontakt med barnebarna, men på ett "normalt" nivå.

[Anonym bruker]

Her har vi samme problemet, bortsett fra at det er min søster. Hun er i 30 årene og barnløs. Hun ønsker seg barn og jeg var den første som fikk. etter det ble hun helt "gal" og stod på døra vår konstant. Kom ubedt flere ganger daglig, har en hel vegg hjemme hos seg selv med bilder av sønnen vår. Det har også kommet så langt at hun sier ikke hei til oss, hun bare kommer å river sønnen vår ut av armene. Selv om hun kommer midt i middagen, løfter hun han opp av stolen for å kose.

Det ble altfor mye for meg, og jeg nektet henne kontakt med oss. Hvis hun ville komme, måtte hun ringe å spørre først, og alt skal skje på våre premisser.

Du får legge lista hardt og si ifra til svigermor om at det er uakseptabelt. er det for vanskelig kan din mann gjøre det. Lykke til. been there.

[Gjest]

Jeg kjenner meg kjempetrist på dine vegne. Det er så leit når det blir sånn, har følt det samme selvom de bare kom en gang pr uke. Men vil gjerne ha de lenge , ha de med på ferie osv. Babytiden går så fort, så du må sette grnser og bestemme selv, ellers vil du angre.

[Anonym bruker]

Tillater meg å kopiere inn denne tråden fra lengre nede på siden:

 

Gode råd til svigermødre og svigerdøtre

 

Forholdet mellem svigermor og svigerdatter kan være brændbart fra starten, men når der kommer børn i mellem dem, bliver det ofte rigtig kompliceret. Som familieterapeut møder Emilie Melchior mange unge familier, hvor svigermor fylder meget i forholdet. Samtidig hører hun mange bedsteforældre – specielt farmødre – sukke over, hvor svært det er at få forholdet til svigerdatteren til at fungere.

 

 

Hvorfor bliver det ekstra svært, når svigermor bliver farmor?

 

Det er Emilie Melchiors erfaring, at forholdet mellem svigermor og svigerdatter ofte er fint, indtil der kommer børn på banen. Men så kan det til gengæld også blive vældig svært. Mens mange kvinder kommer tættere på deres egen mor, når de får børn, klager de over, at svigermor blander sig og ikke respekterer dem. Omvendt fortæller mange farmødre, at de oplever svigerdatteren som nærtagende og kantet.

 

Med udgangspunkt i sit arbejde som terapeut har Emilie Melchior samlet en række råd til henholdsvis svigermor og svigerdatter.

 

 

 

 

 

 

Usikre på de nye roller

 

Emilie Melchiors forklaring er, at begge parter i virkeligheden er usikre på den nye rolle som henholdsvis mor og farmor. Den nybagte mor skal forholde sig til alle de praktiske færdigheder og følelser i forhold til barnet, samtidig med at hun måske er udmattet af graviditet, fødsel og amning. Men også for svigermor kan der være meget på spil. Det er måske hendes første barnebarn og selvom svigerdatteren ikke tænker på det, kan hun være bange for ikke få den gode kontakt til barnebarnet, som hun drømmer om.

 

 

Forpligtelsen træder frem

 

Endelig gælder det for begge parter, at det hele bliver langt mere forpligtende, når der kommer børn på banen. Nu er man pludselig forbundet via barnet og de fleste, både forældre og bedsteforældre føler sig forpligtet til at få forholdet til at fungere bedst muligt, hvad der også er god grund til, alene af den grund at det betyder meget for at barn at kende sine rødder og have et godt forhold til bedsteforældrene. Derudover kan gode bedsteforældre være fantastisk hjælp i en moderne families travle hverdag, mens det for bedsteforældrene ofte er noget helt speciel at få lov at følge børnebørnene på tæt hold.

 

 

Råd, du kan have glæde af som svigermor:

 

 

Husk at lytte, lytte og atter lytte.

 

 

Bekræft de unge i deres forældreskab. De unge har brug for at vise deres forældre, at de nu selv er gode og ansvarlige forældre. At de er nogen, I forældre, kan være stolte af.

 

 

Giv kun råd når/hvis du bliver spurgt. De unge har brug for din viden, men de kan nemt opfatte den som bedreviden. Selv om du ikke havde tænkt det sådan.

 

 

Forsøg at se, hvad hensigten med din svigerdatters handling er, hvis hun handler anderledes end du ville have gjort. De fleste ting kan gøres på forskellige måder og stadig være rigtige.

 

 

Tag aldrig et barn ud af favnen på din svigerdatter. Barnet er en gave. Du er blevet farmor. Vis glæde og taknemlighed, hvis du må holde og passe barnet.

 

 

Forsøg at lytte dig ind til din svigerdatters holdninger og grænser.

 

 

Spørg din svigerdatter, hvad du kan hjælpe med. Hvis du for eksempel begynder at vaske op, uden at du er blevet bedt om det, kan det opfattes som en kritik af hende.

 

 

Kritiser aldrig din søn/datters valg af ægtefælle.

 

 

Del aldrig dit syn på de andre svigerbørn med et svigerbarn.

 

 

Lyt til beklagelser, men undgå at tage parti.

 

 

Husk at du og din svigerdatter ikke er veninder. Erkend generationsforskellene

 

 

Skab traditioner. Det er som regel den ældre generation, der skaber traditionerne i familien. Tag initiativ til familiesammenkomster eller andet, du synes, kunne være dejligt at have sammen med den unge familie.

 

 

Aftal hvem der bestemmer, i forhold til barnet, når de tre generationer er sammen. Både i barnets hjem og i bedsteforældrenes.

 

 

Prøv på at gå ind i minefelter, det vil sige områder, hvor der måske ses forskelligt på tingene, med ydmyghed, ikke bedreviden.

 

 

Vi er alle produkt af vores opvækst, fortid, oplevelser, opdragelse, normer, holdninger.

 

 

Husk, at de fleste af os fylder mere, end vi selv er klar over.

 

 

Tænk på, at vi skal give vores svigerdøtre plads til at lave fejl, så de kan få egne erfaringer.

 

 

Se på din egen andel af forholdet. Man kan ikke lave om på andre, kun på sig selv.

 

 

 

Forholdet mellem svigerdatter og svigermor bliver ofte vanskeligere, når der kommer børn.

 

 

 

Råd, du kan have glæde af som svigerdatter

 

 

Lad dine svigerforældre komme ind i varmen. Bedsteforældre kan noget forældre ikke kan og omvendt. Tænk på deres selskab som en berigelse fremfor at se det som kritik eller konkurrence.

 

 

Del dine tanker og følelser omkring barnet med dem.

 

 

Marker dine grænser. Fortæl, hvad der betyder noget for dig, hvordan du gerne vil have det, ellers overskrides de let og husk at det kan være nødvendigt at gentage.

 

 

Sig fra, når dine grænser formentlig alligevel af og til overskrides. Bliv ikke bange, hvis din svigermors umiddelbare reaktion er at blive irriteret, fornærmet eller ked af det. Uanset alder er det svært at føle sig kritiseret. Reaktioner må der være plads til, uden at du føler, at du har skubbet hende fra dig og gjort dig upopulær.

 

 

Konflikter er ikke nødvendigvis dårlige. Konflikter kan skabe kontakt. Konfliktskyhed skaber afstand.

 

 

Forsøg at se hensigten med din svigermors (måske klodsede) handling. Forsøg at bære over med hende. De fleste svigermødre gør sig meget umage, men det kan være svært at mærke, hvis I tænker meget forskelligt.

 

 

Bed din svigermor om hjælp, når du har brug for det, og vær præcis i dine ønsker. Når der er brug for en føler man sig værdsat. De fleste svigermødre vil gerne hjælpe, men mange er i tvivl, om hvordan de bedst kan hjælpe.

 

 

Læg op til regelmæssig kontakt med farmor og farfar – om ikke andet så for børnenes skyld.

 

 

Lav klare aftaler om, hvem der bestemmer vedrørende barnet, når I er sammen.

 

 

Kritiser ikke din partner overfor din svigermor. Det kan ikke undgås at man i perioder er utilfredshed med sin partner, men svigermor er ikke den rigtige at dele det med.

 

 

Tal om barndom, oplevelser, opdragelse, holdning til børn både med dine egne forældre og dine svigerforældre. Vælg et tidspunkt med følelsesmæssig neutralitet, så stemningen bliver oprigtig interesse og ikke kritisk mistænksomhed.

 

 

I tilfælde af skilsmisse hold da kontakten til svigerfamilien for barnets/børnenes og bedsteforældrenes skyld.

 

 

Det er almindeligt, hvis du ikke har samme ømhed og lyst til tilgivelse overfor din svigermor som over for din mor.

 

 

Se på din egen andel af forholdet. Man kan ikke lave om på andre, kun på sig selv.

 

 

 

 

Peekabooo!Prøver på barn nr 2!

 

[Milletrille]

Dette var akkurat sånn det var her i starten også. Skjønner at svigermor er ivrig, men endte med at jeg fikk henne helt opp i halsen og var dritsur og "kort" hver gang hun var her. Merket særlig de 3 første mnd, at jeg IKKE hadde lyst til å gi snuppa fra meg.

 

Nå er jenta vår 5 mnd, og ser ut som sv.mor har tatt hintet. Hun dukker ikke opp så ofte lenger, og er mer varsom med å ta henne ut av armene mine osv... Men nå er jeg også klar for å gi snuppa litt fra meg, sender de på trilleturer, til å skifte bleie osv... Men JEG har regien og det er veldig viktig.

 

Jeg har sagt nei mange ganger når svigermor har spurt om å passe, skifte, trille, mate etc etc... og tatt henne ut av armene hennes når hun gråter (er først i det siste jeg har "turt" å gjøre det), sier bare "å kom til mamma " eller noe sånt...

 

Bor sv.foreldrene dine nærme? Sier de i fra før de kommer? Hva sier samboeren din da, skjønner han hvordan du har det?

 

Er viktig at dere får orden på dette før du får svigers helt oppi halsen! De kan være gode å ha i bakhånd, men det må være på dine premisser.

 

Neste gang de er hos dere og barnet gråter, så mann deg opp og si at h*n får komme til deg, og ta h*n til deg. Eller få samboeren din til å gi barnet til deg.

 

Og når det gjelder å hente i barnehagen, så si at det får dere ta etter hvert. Vi sier i fra hvis vi trenger hjelp med henting, men ønsker gjøre det selv i starten.

 

Det er bare du og samboeren din som kan snu denne trenden. Lykke til

 

 

[Milletrille]

Eller så får dere sette i gang og få flere barn, så oppmerksomheten fra besteforeldrene kan fordeles hi hi

 

Har vært inne på tanken her selv

[Gjest]

samboeren min fortalte at moren hans var litt for "mye" med han og eksen. kom på besøk når det passet henne osv. Søndag morgen feks. De hadde ikke barn, sambo og jeg fikk en datter nå i februar, som er hans og deres første barn/ barnebarn. Min samboer satte foten ned selv den gangen hun var mye- så jeg har aldri merket noe til det. hun er verdens skjønneste dame- svigers er toppers begge to! Men jeg skjønner problemet ditt, for moren min er sånn. Nå har jeg brutt med henne nettopp fordi hun ikke respekterer når jeg sier at hun IKKE får med seg et barnebarn hjem. Slitsomt å føle at jeg må forsvare HVORFOR hun ikke kan det. Som at vi er bedt bort feks..Mamma stod nesten og grein foran eldste dattern min for å få henne med seg...

 

Ta kontrollen- ellers er jeg redd du blir overkjørt! Har ikke angret en dag!

[Anonym bruker]

he he det er ikke alltid hjelp i selv om det kommer flere barn nei...

Vi trudde at det skulle bli litt bedre da vi fikk nr 2, men nei...blei verre!

Så no håper vi at søskene hans etter hvert får barn...