Stereotyper fra Bergen. Trenger litt hjelp her!

[Anonym bruker]

Hva tenker dere er en typisk bergenser? Ikke slemme ting, men litt morsomme ting som er klassisk Bergen.

 

Skal skrive om en bergenser jeg har møtt og trenger noe morsomt:-)

[Anonym bruker]

Det sies vel at en bergenser gjerne er høylydt, og snakker lenge og vel om det han måtte ha på hjertet.

 

Bergensere er jo også kjent for å føle seg litt bedre enn oss andre: "Eg e'kje fra Norge, eg e' fra Bergen!" Si til en bergenser at du vil se hele verden, og han anbefaler deg å ta Fløibanen opp – så har du hele verden for dine føtter!

Bergensere er altså langt over gjennomsnittet patriotiske. Avlet opp mellom syv fjell, på poteter, pinnekjøtt, pale – og Brann, selvfølgelig. Bergen er beste byen på jord – med kontinuerlig regnvær, Torgallmenningens tiggere, duft av nysløyet (og ikke fullt så nysløyet) fisk fra Fisketorget, Nygårdsparkens narkiser, Strandkaiens prostituerte…

Hva regn angår; du vet vel at byvåpenet til Bergen er en paraply? De er så vant til regn at de har både svømmehud mellom tærne og et forstadie til gjeller. Det er jo en kjent sak at bergensere kan gjøre som de vil - de kommer allikevel ikke til helvete fordi de er for våte til å ta fyr.

 

Man må kunne mer enn å skryte og tåle regn for å kunne kalle seg en bergenser. Man må f. eks. kunne synge ”Nystemten”:

 

Jeg tog min nystemte Cithar i Hænde;

Sorgen forgik mig pa Ulrikens Top.

Tænkte paa Bauner, om de skulde Brænde,

og byde Mandskab mot Fienden op;

følede Freden, blev glad i min Aand,

og greb til min Cithar med legende Haand.

 

Værdige , gamle, graaskallede Bierge,

I, som omgierde min Fædrene-Bye,

I, som saa mangen en Torden afværge,

og sønderbryde electriske Skye!

Yndig er dalen, I hegne mig ind,

og Foraar og Dalen oplive mit Sind.

 

Herfra fortryllende Syner jeg skuer,

Lungegaards Vandet, den Slette saa blaa,

Nyegaards Alleens løvkronede Buer,

derunder prydede Skiønne at gaae,

deromkring Markens dens festlige Dragt,

det Guld i det Grønne den blomstrende Pragt!

 

Tæt ved mig Alrikstads dobbelte Slette,

Kongeborg fordum og brugbar til Strid,

skiøn af Naturen, om Fortrin vil trette

med selve Nyegaard, som prunker med Flid,

der løb fra Svartedig skummende Aae,

der saae jeg Møllehiul flittig at gaae.

 

Bedre frem, Bergen, det Handelens Sæde,

strækkende Arme om seilbare Vaag.

Derhen høifarmede Jægter med Glæde

rustes hver Sommer til dobbelte Tog;

derfra gaae Skibe saa vide om Land;

der kiøber, der sælger, der handler hver Mand.

 

Der seer jeg Skoven af Masterne høie,

handlende Stuers bredvaiende Flag;

Vippebom seer jeg sig flittig at bøie,

flittig at hæve. – Tagenternes Slag

paa dette Handels-Claveer gav Musik,

og Vare af Skuderne dandsende gik.

 

Nu tog jeg Vand af den springende Kilde.

herudaf Oldtidens Kiempeslægt drak.

Naar de lykønske sit Fædreland vilde,

Sverdet af Skeden tillige de trak.

Vee! den, saa sang de, saa synger jeg og,

den Nidding, som Sverd imot Fødeland drog.

 

Freden, o! Bergen! din Rede beskierme,

Sommeren krone hver Ager med Brød!

Ilden og Sverdet dig aldrig fornærme,

Havet dig aapne sit frugtbare Skiød!

Da mellem Biergene syv skal du staae,

naar nybaget Kiøbstad i Luften maa gaae.

 

Jeg drak den Skaal, som mig Ulriken skienkte,

drikker den samme, I, som have Viin!

Hver, som oprigtig mod Fødeby tænkte;

Lod denne Munterheds Skaal være sin.

Held for vort Bergen, for Fødeland Held!

Gid alting maa blomstre fra Fiere til Field!