det aller nydeligste kjærlighetsdiktet;

[ragna]

Genre

 

 

De sover.

Begge sover.

Den lille deilige i vuggen.

Den store deilige i sengen.

 

 

Og natlampen brænder.

På oblaten flyder

den lille tande

omkring uskyldigt

i den gule olje.

 

 

Rullegardinet skudt tilbage.

En gaslygt udenfor.

 

 

Det er alt.

 

 

Hvor den flimrer vemodig!

 

 

Teppet er gledet ned.

Gaslygten strækker hals og glor på min kones skulder.

 

 

Jeg skal dække over dig, min sovende hustru!

Og jeg skal trække rullegardinet ned.

Gaslygten får ikke se

det hvide, som jeg eier!

 

 

Jeg vil trykke to kys på dine smilehuller,

- som smiler i søvne, -

og på dine fingre,

og på trolovelsesringen,

og på sølvkorset om halsen.

 

 

Jeg vil liste mig stilfærdig op til dig,

og bli varm hos dig.

Og glemme,

at vi sommetider ikke er, som vi burde være,

mod hinanden.

 

av Sigbjørn Obstfelder

 

 

 

[Ikkelektuell]

Det var irriterende fint!

[ragna]

ikke sant? får frysninger langt inn i margen, selv om jeg har lest det hundre ganger.

[kanutteogkruttet]

Så vakkert.... Tårene presser på.

[Gjest sug lut laserfnask]

Ragna,

you make my day.

[Gjest]

Ja, Obstfelder er en godklump!