Svigermor irriterer vettet av meg

[lillemor_og_jeg]

Jeg fødte for 2 måneder siden, hadde et godt forhold til svigermor før jenta mi ble født men nå går hun meg rett og slett på nervene. Litt vanskelig å sette fingeren på akkurat hva det er som irriterer sånt.. men det er hele henne, hun tar så j.... av fordi hun har blitt bestemor, sier at jeg må begynne å gi dattteren min flaske og er rask til å si til datteren min at mamma er så dum etc. hvis babyen griner.. duller og daller med jenta til hun blir overtrøtt, og så kan hun prestere å gå avgårde med henne til et annet rom for å roe henne ned... faen så gal jeg blir av henne!! Merker jeg gruer meg til hver gang hun skal komme på besøk, mannen min sier det lyser lang vei at jeg ikke liker henne.. hva skal jeg gjøre? Skal innrømme at jeg er hormonell og irritabel pga. lite søvn, men likevel. Min egen mor kommer ikke med råd eller blander seg på noen negativ måte, så hvorfor må svigermor gjøre det da liksom?? Andre som har hatt det sånn?

[Anonym bruker]

Først av alt: Det er ikke pga hormonene du reagerer!

 

Dette er det klassiske svigerfar/mor problemet. Be din mann om å sette foten ned, han må si det som det er at de må ro seg kraftig.

 

Denne listen med gode råd har hjulpet meg masse, stor takk til deg som fant den og la den inn her på denne siden. Håper du tar deg tid til å lese den.

 

Gratulere med prinsessen. Nyt spebarnstiden og la svigers være din manns problem. Mange lykke til klemmer på vei.

 

Gode råd til svigermødre og svigerdøtre

 

Forholdet mellem svigermor og svigerdatter kan være brændbart fra starten, men når der kommer børn i mellem dem, bliver det ofte rigtig kompliceret. Som familieterapeut møder Emilie Melchior mange unge familier, hvor svigermor fylder meget i forholdet. Samtidig hører hun mange bedsteforældre – specielt farmødre – sukke over, hvor svært det er at få forholdet til svigerdatteren til at fungere.

 

 

Hvorfor bliver det ekstra svært, når svigermor bliver farmor?

 

Det er Emilie Melchiors erfaring, at forholdet mellem svigermor og svigerdatter ofte er fint, indtil der kommer børn på banen. Men så kan det til gengæld også blive vældig svært. Mens mange kvinder kommer tættere på deres egen mor, når de får børn, klager de over, at svigermor blander sig og ikke respekterer dem. Omvendt fortæller mange farmødre, at de oplever svigerdatteren som nærtagende og kantet.

 

Med udgangspunkt i sit arbejde som terapeut har Emilie Melchior samlet en række råd til henholdsvis svigermor og svigerdatter.

 

 

 

 

 

 

Usikre på de nye roller

 

Emilie Melchiors forklaring er, at begge parter i virkeligheden er usikre på den nye rolle som henholdsvis mor og farmor. Den nybagte mor skal forholde sig til alle de praktiske færdigheder og følelser i forhold til barnet, samtidig med at hun måske er udmattet af graviditet, fødsel og amning. Men også for svigermor kan der være meget på spil. Det er måske hendes første barnebarn og selvom svigerdatteren ikke tænker på det, kan hun være bange for ikke få den gode kontakt til barnebarnet, som hun drømmer om.

 

 

Forpligtelsen træder frem

 

Endelig gælder det for begge parter, at det hele bliver langt mere forpligtende, når der kommer børn på banen. Nu er man pludselig forbundet via barnet og de fleste, både forældre og bedsteforældre føler sig forpligtet til at få forholdet til at fungere bedst muligt, hvad der også er god grund til, alene af den grund at det betyder meget for at barn at kende sine rødder og have et godt forhold til bedsteforældrene. Derudover kan gode bedsteforældre være fantastisk hjælp i en moderne families travle hverdag, mens det for bedsteforældrene ofte er noget helt speciel at få lov at følge børnebørnene på tæt hold.

 

 

Råd, du kan have glæde af som svigermor:

 

 

Husk at lytte, lytte og atter lytte.

 

 

Bekræft de unge i deres forældreskab. De unge har brug for at vise deres forældre, at de nu selv er gode og ansvarlige forældre. At de er nogen, I forældre, kan være stolte af.

 

 

Giv kun råd når/hvis du bliver spurgt. De unge har brug for din viden, men de kan nemt opfatte den som bedreviden. Selv om du ikke havde tænkt det sådan.

 

 

Forsøg at se, hvad hensigten med din svigerdatters handling er, hvis hun handler anderledes end du ville have gjort. De fleste ting kan gøres på forskellige måder og stadig være rigtige.

 

 

Tag aldrig et barn ud af favnen på din svigerdatter. Barnet er en gave. Du er blevet farmor. Vis glæde og taknemlighed, hvis du må holde og passe barnet.

 

 

Forsøg at lytte dig ind til din svigerdatters holdninger og grænser.

 

 

Spørg din svigerdatter, hvad du kan hjælpe med. Hvis du for eksempel begynder at vaske op, uden at du er blevet bedt om det, kan det opfattes som en kritik af hende.

 

 

Kritiser aldrig din søn/datters valg af ægtefælle.

 

 

Del aldrig dit syn på de andre svigerbørn med et svigerbarn.

 

 

Lyt til beklagelser, men undgå at tage parti.

 

 

Husk at du og din svigerdatter ikke er veninder. Erkend generationsforskellene

 

 

Skab traditioner. Det er som regel den ældre generation, der skaber traditionerne i familien. Tag initiativ til familiesammenkomster eller andet, du synes, kunne være dejligt at have sammen med den unge familie.

 

 

Aftal hvem der bestemmer, i forhold til barnet, når de tre generationer er sammen. Både i barnets hjem og i bedsteforældrenes.

 

 

Prøv på at gå ind i minefelter, det vil sige områder, hvor der måske ses forskelligt på tingene, med ydmyghed, ikke bedreviden.

 

 

Vi er alle produkt af vores opvækst, fortid, oplevelser, opdragelse, normer, holdninger.

 

 

Husk, at de fleste af os fylder mere, end vi selv er klar over.

 

 

Tænk på, at vi skal give vores svigerdøtre plads til at lave fejl, så de kan få egne erfaringer.

 

 

Se på din egen andel af forholdet. Man kan ikke lave om på andre, kun på sig selv.

 

 

 

Forholdet mellem svigerdatter og svigermor bliver ofte vanskeligere, når der kommer børn.

 

 

 

Råd, du kan have glæde af som svigerdatter

 

 

Lad dine svigerforældre komme ind i varmen. Bedsteforældre kan noget forældre ikke kan og omvendt. Tænk på deres selskab som en berigelse fremfor at se det som kritik eller konkurrence.

 

 

Del dine tanker og følelser omkring barnet med dem.

 

 

Marker dine grænser. Fortæl, hvad der betyder noget for dig, hvordan du gerne vil have det, ellers overskrides de let og husk at det kan være nødvendigt at gentage.

 

 

Sig fra, når dine grænser formentlig alligevel af og til overskrides. Bliv ikke bange, hvis din svigermors umiddelbare reaktion er at blive irriteret, fornærmet eller ked af det. Uanset alder er det svært at føle sig kritiseret. Reaktioner må der være plads til, uden at du føler, at du har skubbet hende fra dig og gjort dig upopulær.

 

 

Konflikter er ikke nødvendigvis dårlige. Konflikter kan skabe kontakt. Konfliktskyhed skaber afstand.

 

 

Forsøg at se hensigten med din svigermors (måske klodsede) handling. Forsøg at bære over med hende. De fleste svigermødre gør sig meget umage, men det kan være svært at mærke, hvis I tænker meget forskelligt.

 

 

Bed din svigermor om hjælp, når du har brug for det, og vær præcis i dine ønsker. Når der er brug for en føler man sig værdsat. De fleste svigermødre vil gerne hjælpe, men mange er i tvivl, om hvordan de bedst kan hjælpe.

 

 

Læg op til regelmæssig kontakt med farmor og farfar – om ikke andet så for børnenes skyld.

 

 

Lav klare aftaler om, hvem der bestemmer vedrørende barnet, når I er sammen.

 

 

Kritiser ikke din partner overfor din svigermor. Det kan ikke undgås at man i perioder er utilfredshed med sin partner, men svigermor er ikke den rigtige at dele det med.

 

 

Tal om barndom, oplevelser, opdragelse, holdning til børn både med dine egne forældre og dine svigerforældre. Vælg et tidspunkt med følelsesmæssig neutralitet, så stemningen bliver oprigtig interesse og ikke kritisk mistænksomhed.

 

 

I tilfælde af skilsmisse hold da kontakten til svigerfamilien for barnets/børnenes og bedsteforældrenes skyld.

 

 

Det er almindeligt, hvis du ikke har samme ømhed og lyst til tilgivelse overfor din svigermor som over for din mor.

 

 

Se på din egen andel af forholdet. Man kan ikke lave om på andre, kun på sig selv.

 

 

 

 

Peekabooo!Prøver på barn nr 2!

 

[lillemor_og_jeg]

Takk for svar Synes det var mange gode råd her. Merker at jeg har en helt annen toleransegrense ovenfor henne enn min egen mor, men det er vel ikke så rart. Og når man først har begynt å irritere seg over noen, så er det liksom gjort.. Svigerfar er rolig i fht barnet så det er svigermor som tar av. Tror hun heller ville dødd enn å innrømme at jeg er en god mor.

[Milletrille]

Hmm... høres ut som jeg kunne skrevet dette selv

 

Nå er snuppa blitt 5 mnd, jeg har kommet litt mer til mitt gamle jeg igjen (tull at du ikke er full av hormoner, det var nå i hvert fall jeg!) og lar sv.mor holde på uten at det irriterer meg grønn... Fikk samme kommentar fra sambo som deg...

 

Men DU er nødt til å sette grensene!! Jeg har begynt å si fra hva jeg mener, at det er vårt første barn og at vi ønsker å finne ut av dette sammen og heller spør hvis vi trenger hjelp enn an alle skal komme med råd og meninger om alt hele tiden!

 

Når hun gråter og sv.moren din tar henne med på et annet rom, hadde jeg fulgt etter og sagt at "nå kommer du til mamma" el no sånt...

 

Kan fortsatt bli sprø av sv.mor. Selv om hun ikke mener noe vondt, så er jeg ikke vandt til at mine foreldre blander seg og tar helt av, så har litt vanskelig for å forstå. Jeg er selvstendig og vandt til å ordne ting selv, og det har jeg tenkt å fortsette med!

 

Selvfølgelig må du svelge noen kameler, men det er DU som må være sjefen, husk det!

 

Lykke til med den lille

[Milletrille]

Og ja, jeg reagerer nok også fortere på sv.mor enn min egen mor. Men det er jo fordi med mamma så sier jeg klart i fra hvordan jeg vil ha det. I tillegg kjenner hun meg og vet at jeg ønsker å ordne opp i ting selv.

[lillemor_og_jeg]

Takk for svar ;-) Godt at jeg ikke er den eneste..

Når hun tok med seg datteren min inn på et rom for å roe henne (ungen illskrek for hun var overtrøtt) så gikk jeg etter og tok henne og da roet hun seg. Synes det er en så arrogant ting å gjøre, babyen kjenner henne tross alt ikke så godt ennå. Men merker at jeg ikke er helt meg selv enda heller, så kanskje det vil gå seg litt til etterhvert når jeg er litt mindre irritabel og blir litt mer vant til mammarollen. Jeg vil også ordne opp selv og liker ikke at andre skal komme med råd hele tiden.. noe mange har en tendens til å gjøre når man er førstegangs, som jeg smertelig har fått erfare )

[Anonym bruker]

hahaha, høres jo ut som meg jo:) mi svigermor er helt lik din. jeg blir GAL av henne. å hver gang vi kommer dit så vekker hun gutten min. å da jeg mista melka mi så kom hun med det gode rådet: begynn å drikk melk. da øker produskjonen. pøh.

 

Er anonym pga at det er mange som kjenner meg her.

[Helene <3 Sarah]

 

Håhå, det er som om jeg skulle ha skrevet det selv ja. Tuppa er 2mnd, og svigermor går meg på nervene. Jeg vet hun erbare snill og velmenende, men jeg føler det som om hun bare ignorerer det jeg sier om jenta og følger sine egne teorier.

 

PIa mi sover lite på dagen og blir fort trøtt og irritert.. Da duller og daller de så hun blir enda mer overtrøtt og skylder på luft i magen/kolikk etterpå.. faktisk er det "mageknip" hver gang hun ytrer noe annet enn gladlyder.. etter å ha vært på ferie i 3uker høres det ut som hun kjenner min datter bedre enn meg..

Jeg sier ikke noe da, for vet hun er veldig usikker på seg selv og dermed blir FOR hjelpsom, men ... aaaargghhhh

[Anonym bruker]

Du må rett og slett bare sette henne på plass,HI.

 

Håper dere finner ut av det. Besteforeldre er veldig viktig.

Min svigermor er gammel og skral i både hodet og kroppen, og vi må bo sammen med henne i 1,5 mnd snart, og jeg må si jeg gruer vettet av meg!!!!

 

=(

 

Hun blander seg ikke. Men hun klarer ikke bråket til barna, og hun sier alltid "what are you eating?" samme hva jeg putter i munnen. Det er fryktelig irriterende å måtte skrive oppi nesen hennes hva jeg spiser til enhver tid..

Urk!

 

Hun hører hjemme på pleiehjem, men svigerfar tar seg av henne og steller og stuller med henne, enda hun kan nok gjøre en del selv enda. Hun er rett og slett blitt for lat etter all bortskjemminga hans.

 

Nå har vi vært på ferie her, hos dem. Og det er på tide å reise hjem.

 

Ikke alle bestemødre er likedan. Noen er bare rett og slett overivrige, og blir tullete når de får barnebarn. Skal ikke si jeg ikke blir sånn tullerusk, men jeg skal iallefall ikke plage svigerdatteren min med unødvendige kommentarer om hvordan hun bør stelle barnet sitt.

Det er jeg sikker på at hun helt klarer helt utmerket fint uten min hjelp.

 

 

 

 

 

 

 

 

[Northernlights]

Skulle ikke være anonym der,da ;o)

[Anonym bruker]

Velkommen i klubben sier jeg bare. jeg hadde et godt forhold til henne før, men ikke etter jeg fikk barn, mange av de samme grunnene som du. Jeg blir irritert bare jeg hører om henne, gruer meg som f'' til besøk, derfor unngår jeg for det meste å bli med til dem. At hun kommer på besøk er ganske uunngåelig, hun renner jo ned døra her. Etter at jeg fødte, var hun her hver jævla dag i en uke, ofte flere ganger for dag.. det er så ille at jeg faktisk ikke blir lei meg om hun dør..

[Anonym bruker]

Kjenner meg veldig igjen i det du og andre her skriver. Jeg er "heldig" for svigermor bor langt unna. Det eneste problemet med det er på den annen side at når de kommer hit, så bor de hos oss i 4-7 dager... Og likens når vi reiser til dem. Det er helt tragisk å bo så tett med noen som skifter personlighet når barnet er til stede. Hun holder på så mye at jeg kjenner jeg blir sprø.

Første gangen de kom hit var 3 uker etter jeg fødte, og da var jeg veldig nærtagen og i ferd med å bli kjent med barnet mitt selv. Hun ble sur fordi hun ikke fikk holde henne så mye, men de gangene hun holdte henne var når ungen skulle sove eller spise (noe de gjøre HELE tiden når de er 3 uker...) Ungen hylte og var trøtt eller sulten, men hun kni holdt på babyen og ville ikke gi henne til meg.

Hun ble normal igjen etter jeg la barnet for natten... Irriterer meg at det skal være sånn. Nå skal vi dit på ferie i morgen og være der i 1 uke. Jeg kjenner jeg gruer meg veldig egentlig, men må bare svelge noen kameler og være bestemt tenker jeg.

[Anonym bruker]

Så fantastisk deilig at det er fler som har det sånn. Samboeren min legger all skyld over på meg, og har null forståelse for mine følelser.... får meg til å tro det bare er meg som har det sånn.