Alle de børn som ikke vil sove....

[Gjest]

....læser her på siden om andre der (som jeg) har problemer med 1) At få min datter til at falde i søvn ved at putte hende i hendes egen seng 2) At hun altid vågner igen i løbet af aftenen når hun ENDELIG var faldet i søvn 3) At hun ofte vågner om natten ( hvor jeg tager hende over i vores seng 4) Vi har lige haft hende 14 dage på eget værelse, men det gik da SLET IKKE, så nu er hun tilbage i vores soveværelse med egen seng, som står så underligt tom, da hun næsten altid ender hos mig i min seng....Vi har snart prøvet ALT (undtagen at lade hende græde sig i søvn selv, det vil jeg ikke være med til).

 

Jeg undrer mig ofte over hvorfor det er sådan? Vores datter har altid haft svært ved at sove, hun er nu 9½ mdr., og det var endnu værre da hun var helt lille.

 

Jeg fik hende ved akut kejsersnit, og tænker på om det er denne barske fødselsoplevelse som ligger bag søvnproblemerne og det at have svært ved at give slip, og falde i søvn?

 

Eller måske har det noget at gøre med at hun af stjernetegn er vædder, og at hun er en meget aktiv pige som er i gang hele dagen motorisk, men som aldrig sidder på rumpen og kigger på legetøj f.eks....

 

Hvad med jeres ikke-sove-børn? Hvilke stjernetegn er de? Og er de født med dramatik?

 

DK-hilsner

[Gjest]

Vår datter ble født uten dramatikk (og det var en relativt lite smertefull fødsel). Hun har likevel store problemer med å roe seg. Hun er nå 7,5 mnd. og er aktiv og åler seg framover på gulvet og ruller i ett sett. Hun er kreps.

[2 x gull]

Kjenner meg igjen i MYE av det du skriver. Vår sønn har aldri vært særlig flink til å sove. Han er nå 10 mnd. Jeg hadde alltid hørt at babyer bare sover og spiser og er sååå snille. Vel, ikke snakk om det her i gården.

 

Fødselen kom en måned for tidlig og måtte settes i gang med drypp da kroppen ikke ville føde, bare la vannet gå. Det var særdeles smertefullt men det gikk bra. Sønnen vår er vær han også. Han er svært livlig, sitter, krabber, reiser seg og er i det hele tatt veldig oppmerksom på verden.

 

Det er utolig irriterende at hver kveld legger vi ham uten problem (som jo er bra), ca kl 20. Han legger seg helt problemfritt og sover godt.....helt til vi skal legge oss. DA våkner han og kan holde det gående neste hele natten. Han er urolig, klynker, gråter osv. Han ligger ikke på samme rom som oss, det hadde aldri gått, da hadde vi i hvertfall ikke fått sove.

 

Jeg er så trøtt og utrolig lei av dette.

Det nytter heller ikke å legge ham tidligere på kvelden. "Alle" maser og kommenterer at vi legger ham så sent (8-9 tiden). Men problemet er at han våkner så ufatterlig tidlig hvis ikke. Jeg bare vet at jeg ikke makter å jodle rundt og leke babyleker kl 4 om morgenen og så skal jeg på jobb kl 8. Han sover også svært lite på dagen. Det beste er om han får sove i sin egen seng. Har prøvd vognen ute også, men han våkner etter max 10 min. Det er bare "alle de andre" som har barn som sover hele natten og sover ute halve dagen. Vår sønn har tydeligvis og uheldigvis ikke et slikt søvnbehov.

 

 

[Selene]

Veldig interessant spørsmål det der, og helt klart noen tegn man kan se.

 

Snuppa mi er 7,5 mnd og kreps, utrolig aktiv. Krabber og reiser seg, har holdt på med dette i straks en måned nå.

Klarer ikke å roe seg, må bysses i søvn og har veldig separasjonsangst til tider.

 

Jeg hadde en flott fødsel, men hun satt fast og hadde svelget en del fostervann. Dette gjorde at hun ble tatt bort fra meg etter noen minutter og sjekket på et annet rom.

 

Snakket med en naturterapeut om dette og hun mener dette er grunnen til separasjonsangsten.

 

Når det gjelder dette med stjernetegn og aktivitetsnivå og slikt så kan det stemme. Jeg er kreps og var like aktiv når jeg var på den alderen. Ville ikke sove. Pappaen min er kreps og var akkurat lik.

 

Ei venninne av meg fødte ei tulle to dager etter meg og hun er akkurat lik. Vil ikke sove og klarer ikke å roe seg ned.

 

Interessant å se om det stemmer med flere.

[Gjest]

Hej igen!

Ser at jeg skrev dette indlæg for snart 14 dage siden, og her har meget heldigvis ændret sig siden sidst, og heldigvis til det bedre.

 

Min kæreste putter nu vores datter hver aften, og det går bedre og bedre med at få hende til at sove, det er den rene luksus! Hun sover allerede efter ca. 15 - 20 min. (før kunne vi sidde der i 1 - 1½ time). Hun vågner ikke op igen, og hvis hun gør, kan vi få hende til at sove igen hurtigt. (ja, undtagen lige i går hvor hun vågnede da jeg gik i seng, og derefter lå i min seng og vendte og drejede sig i 1½ time). (

 

Jeg tilskriver denne ændring til det bedre, at vi nu har imødekommet hendes behov for stadig at sove tæt ved os, og i det gamle kendte og trygge soveværelse,- og måske at hun nu er blevet 10 mdr. (det bliver hun i morgen ) ) og så er den værste seperationsangst måske ovre...?

Desuden er far så bare bedre til at putte.. han har ingen mælk, og han er ikke sammen med hende hele dagen lang...

 

Problemet er bare, hvornår bliver hun mon klar til at sove i eget værelse... det bliver nok ikke nemmere at få hende derned, som tiden går?

 

Til LinnBE : Det må være ret så hårdt at din søn er vågen om natten. Det problem har jeg ikke haft. Det lyder vældig hårdt for det er der man har allermest brug for sin søvn, synes jeg. Skiftes din mand og du ikke til at "have vagt" så? (Hvis min datter vågner om natten tager jeg hende jo over min seng, jeg ORKER ikke at lære hende noget som helst om sovevaner på det tidspunkt af døgnet)

 

Min datter kunne heller ikke sove ude i vogn før hun blev 5½ mdr. Så sagde sundhedsplejersken at det var MIG der skulle lære hende det, og nu triller jeg hende gerne frem og tilbage en ½ time for at få hende til at sove i 2 timer!!

Hun sover 2 timer formiddag og ½ time eft.middag ca. Hun kan absolut ikke finde ud at sove inde om dagen, så jeg er meget afhængig af barnevognen.

 

Til selene: Min datter blev også fjernet fra mig ved det akutte kejsersnit, hvor jeg var i fuld narkose. derefter blev hun gjort i stand, og kom til sin far, som var med hende i 1 time indtil jeg blev vækket. En barsk start på livet... men godt at hendes far var der.

 

Tak fordi I skrev jeres indlæg... jo......jeg tror at både stjernetegnet og fødselsoplevelsen former barnet... og jeg har heldigvis en lille meget livsglad,nysgerrig, humoristisk, viljestærk og følsom pige, som ikke er så god til at give slip, og falde i søvn.

 

Kunne være spændende at høre fra andre om fødselsoplevelser og barnets stjernetegn....

[Monstermamma]

Hun her har ALLTID slitt med søvnen, hun er nå 19 mnd!!!! VELDIG aktiv frøken på dagen, og som mange andre her ser jeg: kreps! Merkelig...

[bellanoor]

kjenner meg godt igjen i det dere skriver, min datter har aldri sovet særlig mye.

Fikk selfølgelig beskjed om at jeg måtte lære barnet mitt og sove, gikk mange mil med skrikende unge i barnevogn for å få henne til å sove to ganger om dagen. Ble aldri noe hun lærte seg av den grunn.Løsningen og lettelsen kom da jeg kortet ned til en lur om dagen ved 8 mnd alder, ett år gammel sluttet hun å sove på dagen og det er utrolig godt å slippe og tvinge henne til å sove mer. Og hun sovner mye fortere om kvelden.(ammer henne i søvn og samsover hele natten)

Hadde enda noen sagt til meg at barn har forskjellig søvnbehov, men neida, alle barn skal visst sove så og så mye.

 

Hun er foresten en sta og herlig tyr.

 

Hilsen førstegangsmor 1 erfaring rikere.