Gå til innhold

Til dere som ikke har fått tr, men neg test (langt)


Anbefalte innlegg

ER JEG GRAVID?

 

Det kan være at du har så mange symptomer og tegn på at være gravid, at du gerne vil have vished. Den eneste måde er ved at finde ud af, om du er begyndt at producere HCG ,og det kræver at der bliver foretaget en graviditetstest. Det kan enten være på en urin- eller en blodprøve.

 

En graviditetstest foretaget på en blodprøve kan kun foretages i samarbejde med en læge/fertilitetsklinik, og de fleste læger er meget tilbageholdende med at gøre dette. Graviditetsblodprøven er meget dyr, og derfor foretager læger den som regel kun hvis der er en mistanke om at der er noget galt, eller hvis du f.eks har været i barnløshedsbehandling. Ved at foretage en graviditetsblodprøve kan lægerne holde præcis øje med om mængden af HCG stiger som det skal.

(Bor du i en by hvor der er en privat fertilitetsklinik, kan du i de fleste tilfælde betale for at få blodprøven foretaget og du får oftest svaret samme dag. Overvej dog lige om det betyder så meget for dig at få svaret, for om ganske få dage vil en graviditetstest foretaget på urin sikkert være positiv.)

 

Så den eneste mulighed du har tilbage, for at finde ud af at du er gravid, er graviditetstesten foretaget på urin.

 

Men inden du styrter ud og investerer i en hjemme graviditetstest her først på ugen, så lad mig lige forklare dig nogle facts.

 

HCG mængden er i de fleste kvinders tilfælde meget lav, og kun ca. 5 % vil kunne få konstateret en graviditet ved at få foretaget en graviditetsblodprøve (som måler den nøjagtige HCG mængde) 8 dage efter undfangelsen. De resterende 95 % vil kunne få konstateret graviditet ca. 10 dage efter undfangelsen på denne måde. Derfor vil du i 9 ud af 10 tilfælde få en negativ hjemme graviditetstest (som bliver foretaget på urin), og så er du lige vidt.

 

Viser testen sig at være positiv, er det stadig ikke nogen garanti for at det befrugtede æg har sat sig fast, men viser bare at der er et befrugtet æg i din krop. Mange kvinder har taget en sådan test, for nogle dage senere at konstatere, at de fik deres menstruation alligevel. Det var så ikke deres menstruation men derimod en meget meget tidlig abort, dette kaldes også en "biokemisk graviditet".

 

Vent, og allerhelst til ugen efter din menstruation er udeblevet (jeg ved udmærket godt at ventetiden er lang). Får du en positiv test på det tidspunkt, vil lægen sandsynligvis også sige at du er gravid. Sørg i øvrigt for at bruge morgenurin (eller urin som har lagt mindst 4 timer i din blære) da HCG mængden er højest på dette tidspunkt i døgnet.

 

Producenterne af graviditetstestene anbefaler at du først tidligst tager testen, dagen hvor din menstruation udebliver (eller ca. 14 dage efter ægløsningen) Dvs. at du tidligst skal foretage en test i slutningen af denne uge. Har du allerede bestemt dig for at foretage en test, vil jeg anbefale at du køber en af de mest følsomme tests der bliver solgt i Danmark. Se en oversigt over graviditetstest her.

 

Graviditetstesten jeg vil anbefale dig at købe måler fra 20-25 mIU/ml.

 

Hvis testen viser svag positiv indenfor den tid, der er beregnet til at aflæse testen (som regel max. 10 min) er du sandsynligvis gravid. Prøv at tage en test ca. 3 dage senere, for HCG mængden stiger for 85 % af alle kvinders vedkommende til det dobbelte i løbet af ca. 72 timer, og derfor vil testen i langt de fleste tilfælde vise en tydeligere streg som sikkert viser sig hurtigere end sidste test du tog.

 

Viser testen svag positiv efter du burde have aflæst den, altså efter at de 10 min. er gået - for nogle testes vedkommende skal de dog senest aflæses inden 20 min - (Fy, fy skamme, du kunne ikke nære dig) er sandsynligheden for at du er gravid, stadig til stede.

 

Tag en ny test af samme mærke ca. 3 dage senere. Nu skulle resultatet gerne kunne aflæses hurtigere eller være tydeligere, pga. at HCG mængden er steget. Hvis ikke har du måske haft et befrugtet æg, som af en eller anden årsag er gået til grunde, eller også har testen slået ud af andre årsager. Det kan f.eks være bakterier m.m.

 

Nogle kvinder danner dog meget langsomt HCG i deres krop, og kan få svage positive teste som af den grund ikke bliver tydeligere, men heller ikke svagere. Gå til din læge og hør hvad hans/hendes råd er. Måske kan du "overtale" lægen til at tage en blodprøve på dig og måle det nøjagtige hcg indhold i kroppen på dig, sådan at du kan få vished for om du virkelig er gravid eller ej, og hvordan graviditeten udvikler sig.

 

 

Fortsetter under...

Opprett en konto eller logg inn for å kommentere

Du må være et medlem for å kunne skrive en kommentar

Opprett konto

Det er enkelt å melde seg inn for å starte en ny konto!

Start en konto

Logg inn

Har du allerede en konto? Logg inn her.

Logg inn nå
×
×
  • Opprett ny...