Hannahs-mor06 Skrevet 8. oktober 2007 #1 Del Skrevet 8. oktober 2007 HVAD ER HCG? HCG står for human chorion gonadotropin, og er det såkaldte graviditetshormon. Når lægerne vil finde ud af om en du er gravid, tager de en blod- eller urinprøve, og undersøger om det indeholder HCG. I en blodprøve kan lægerne måle det nøjagtige HCG-tal, mens en urinprøve kun vil give udslag, når der er en vis mængde HCG i urinen. Derfor kan du godt få foretaget en graviditetstest med urin, og få at vide at resultatet er negativt, selv om du rent faktisk er gravid. Du er en af de kvinder, som skal længere hen i graviditeten, før end din krop producerer så meget HCG, at man kan se det i en graviditetstest lavet på urin. Havde du fået foretaget en graviditetstest med hjælp fra en blodprøve, havde der formentlig ikke været nogen tvivl om resultatet. Din krop starter på et meget tidligt tidspunkt med at producere HCG, faktisk allerede få dage efter befrugtningen er sket og inden at det befrugtede æg (zygoten) har implanteret sig i din livmoder. Mængderne er dog på dette tidspunkt så små, at ingen test vil kunne fastslå at det drejer sig om en graviditet. HCG-MÆNGDER PÅ FORSKELLIGE TIDSPUNKTER Alle resultaterne i denne artikel går ud fra en 28. dages cyklus Omkring 21 dagen i din menstruations cyklus (ca. en uge efter undfangelsen) er ægget enten implanteret i din livmoder eller også er det ved at implantere sig i din livmoder og moderkagen er ved at blive dannet. På dette tidspunkt vil der i en normal graviditet være ca. 5 mIU/ml i både dit blod og i din urin, men det er stadig så lidt, at de forskellige tests ikke kan måle det som en graviditet. (Graviditetsteste som måler HCG i urinen, og som sælges i Danmark, måler først fra ca. 20-25 mIU/ml.) Man har lavet undersøgelser, der viser at ca 5 % af alle kvinder som er gravide, vil have nok HCG i blodet ca. 8 dage efter undfangelsen, til at man kan konstatere, at de er gravide. Og næsten alle af de resterende 95 % vil man kunne konstatere en graviditet hos ca 10 dage efter undfangelsen. Er mængden af HCG i blodet under 5 mIU/ml, regner man med at kvinderne ikke er gravide, men man vil dog foretage yderligere tests for at være helt sikker på dette resultat. Selv om mængden af HCG er meget lille, er det dog nok til at få din krop til at producere progesteron, som er med til at bevare graviditeten. HCG- mængden vil nu forøge sig selv hastigt, og vil fordoble sig selv ca hver anden dag. (I ca. 85 % af alle normale graviditeter fordoble sig selv hver gang der er gået ca. 72 timer.) På 28. dagen i cyklus (tidspunktet hvor du forventer at få din menstruation) vil HCG mængden være ca. 10-100 mIU/ml, og vil dermed som regel kunne opdages af alle de graviditetsteste du kan købe i Danmark. Dette er også grunden til at producenterne skriver, at du kan tage en test på dagen for forventet menstruation. Men der er store variationer i mængden af HCG i urin/blod på dette tidspunkt. Nogle kvinder har kun 5 mIU/ml mens andre har helt op til 450 mIU/ml. Et godt eksempel er en sand historie om en kvinde som var i barnløshedsbehandling (IVF) , og som 14 dage efter ægoplægningen, fik taget den obligatoriske blodprøve, hvor man måler mængden af HCG. Resultatet var at mængden af HCG var så lav, at det umuligt kunne dreje sig om en normal graviditet. Ikke desto mindre fødte kvinden ca. 9 måneder senere et sundt, normalt og velskabt barn. Biokemisk graviditet Det sker tit at en kvinde tager en graviditetstest på. 28. dagen i cyklus (tidspunktet for forventet menstruation), hvor resultatet er positivt, men hvor hun så få dage efter, får en normal eller en anelse kraftigere menstruation, end hun plejer at have. Hun har været ude for en såkaldt "biokemisk graviditet". Det kan ske pga at det befrugtede æg (zygoten) ikke får implanteret sig i livmoderen, moderkagen er defekt eller hvis zygoten er kraftigt misdannet, og ikke vil kunne blive til et normalt sundt barn, og dermed bliver udstødt af livmoderen. Kroppen vil fortsætte med at producere HCG, og mængden af dette, vil nå sit højdepunkt ca 2 uger efter undfangelsen, og kan derfor resultere i en positiv graviditetstest, på 28. dagen i cyklus. Mængden af HCG varierer meget og ligger som regel mellem 10 - 100 mIU/ml på 28. dagen. Du vil formentlig tænke at graviditetstesten viste et forkert resultat (hvad den altså ikke gjorde), og blive meget skuffet. Derfor kan det anbefales at vente til 31. dagen med at tage en graviditetstest, da du så er lidt mere sikker på at du virkelig er gravid. Hat du været ude for en meget tidlig spontan abort, eller at det befrugtede æg ikke satte sig fast, vil du sikkert på 31. dagen få et negativt resultat (pga. at HCG mængden i din krop er faldende), og ikke blive overrasket over at få en efterfølgende menstruation. Hvis du er gravid, vil din krop blive ved med at producere HCG og mængden vil fordoble sig ca. hver anden dag, indtil du er ca. 8-10 uger (siden din sidste menstruationsperiode) henne i graviditeten. På dette tidspunkt har HCG mængden i din krop nået det højeste i graviditeten, og vil ligge på ca. 60.000 mIU/ml. (Variationerne er mange, og kan ligge mellem 5.000 - 150.000 mIU/ml.) Hcg-mængde senere i graviditeten Fra uge 10. til uge 20. af din graviditet, vil HCG mængden nu falde, og ende på gennemsnitligt 12.000 mIU/ml. Dette svarer ca. til 1/5 del af hvilken mængde der befandt sig i din krop i uge 10. (Variationerne er igen mange, og kan ligge mellem 2.000 - 50.000 mIU/ml.) HCG mængden i din krop forbliver nu ca. på dette niveau indtil fødslen finder sted. HCG-mængden under en tidlig graviditet regnet fra ægløsningstidspunktet /ægudtagningsdagen Det er de færreste gravide der ved deres hcg mængden på et bestemt tidspunkt i graviditeten, men har du fået taget en blodprøve i den meget tidlige graviditet - fra 14 til 24 dage efter ægløsningstidspunktet - kan du bruge disse oplysninger nedenunder. Husk kun at bruge dem som en tommelfingerregel, det er meget forskelligt hvor hurtigt eller langsomt den enkelte gravide danner hcg. Er du blevet gravid ved IVF/ISCI skal du regne ud hvor mange dage der gik fra du fik taget æg ud og indtil den dag hvor du fik taget blodprøven. Er du blevet gravid ved insemination, bliver du nødt til at "gætte" lidt på ægløsningstidspunktet. Du kan ikke gå ud fra at den dag du blev insemineret også var samme dag du havde ægløsning, ægløsningstidspunktet ligger dog nok indenfor en dag eller to efter selve inseminationen. Dage efter ægløsning eller æg udtagning HCG - værdien / HCG mængden i blodet Nedre grænse Middel værdi Øvre grænse 14 dage 17 48 119 15 dage 17 59 147 16 dage 33 95 223 17 dage 17 132 429 18 dage 70 292 758 19 dage 111 303 514 20 dage 135 522 1690 21 dage 324 1061 4130 22 dage 185 1287 3279 23 dage 506 2034 4660 24 dage 540 2637 10000 Disse oplysninger er som sagt baseret på tommelfingerregel og hvad de kan forventes at ligge på men ikke alle kvinder kan bruge dem. Måske har du et lavere hcg tal som kan betyde at du er en langsom starter eller måske har du et meget højt tal som måske kan betyde der er mere end en baby inde i din mave. Men det vil kun tiden og en scanning kunne fortælle dig. Det vigtigste med dit hcg tal er at den læge der har sørget for at du fik blodprøven taget er tilfreds. TABEL OVER HCG-MÆNGDER I EN GRAVIDITET MED ÈT BARN Fra undfangelses-tidspunktet Fra sidste menstruations første dag Mængden af HCG målt i mIU/ml 7 dage 3 uger 0 - 5 14 dage 28 dage 3 - 426 21 dage 35 dage 18 - 7.340 28 dage 42 dage 1080 - 56.500 35-42 dage 49-56 dage 7.650 - 229.000 43-64 dage 57-78 dage 25.700 - 288.000 57-78 dage 79-100 dage 13.300 - 253.000 17-24 uger 2. Trimester 4060 - 65.400 25 uger til terminsdato 3. Trimester 3640 - 117.000 TABEL OVER HCG-MÆNGDER I EN GRAVIDITET MED TVILLINGER Fra sidste menstruations første dag HCG mængden målt i mIU/ml Gennemsnittet af HCG mængde i en tvillinge-graviditet målt i mIU/ml 33 dage 200-1800 1500 36 dage 2400-36.000 19.200 40 dage 8.700-108.000 58.344 45 dage 72.000-180.000 126.000 70 dage 348.000-480.000 414.000 Du skal kun bruge skemaet som viser hcg mængden i en tvillingegraviditet som en tommelfingerregel. Jeg har hørt om en kvinde som havde et hcg 16 dage efter ægløsning på 110 som var gravid med tvillinger, og jeg selv havde 18 dage efter ægløsning et hcg på 1257 men der var "kun" en baby derinde. Som du kan se kan du ikke reelt regne med noget. Kun en scanning kan vise om du er så heldig at få dobbelt gevinst. LAVE KONCENTRATIONER AF HCG En biokemisk graviditet (en graviditet der egentlig er en meget tidlig spontan abort) vil, som sagt før, have et gennemsnitligt HCG mængde på mellem 10-100 mIU/ml, og vil være faldende. En graviditet uden for livmoderen vil gennemsnitlig kun være 1/5 til 1/50 del af den gennemsnitlige mængde i en normal graviditet. Man vil foretage yderligere blodprøver over nogle dage for at konstatere om HCG mængden fordobles som den gør i en normal graviditet. Forbliver tallet lavt, og fordobles mængden af HCG ikke, kan man få en kraftig mistanke om en graviditet udenfor livmoderen. Man vil også foretage en ultralydsscanning, for at se om man kan få øje på et foster i livmoderen. HØJE KONCENTRATIONER AF HCG Undersøgelser har vist, at foretager man en HCG målning af kvindens blod i 2. trimester, og HCG koncentrationen er helt op til 9 gange større end i en normal graviditet, kan der være tale om et foster med Down`s syndrom (et såkaldt mongolbarn). Ved en mola graviditet, hvor moderkagen udvikler sig som blærer, og hvor der ikke er noget foster (Mola Hyditidosa) ser man koncentrationer af HCG helt op til 2.000.000 mIU/ml. Hvis en kvinde venter mere end èt barn, kan koncentrationen af HCG godt være højere end hos en kvinde som "kun" venter èt barn. Det behøver dog nødvendigvis ikke at være sådan. -------------------------------------------------------------------------------- Lenke til kommentar https://forum.klikk.no/foreldre/topic/10588216-masse-info-om-hcg-og-stigning-og-verdier/ Del på andre sider Flere delingsvalg…
Hannahs-mor06 Skrevet 8. oktober 2007 Forfatter #2 Del Skrevet 8. oktober 2007 UKE = HCG 3 = 5 - 50 4 = 13 - 426 5 = 19 - 7,340 6 = 1,080 - 56,500 7 - 8 = 7,650 - 229,000 9 - 12 = 25,700 - 288,000 13 - 16 = 13,300 - 254,000 17 - 24 = 4,060 - 165,400 25 - 40 = 3,640 - 117,000 Lenke til kommentar https://forum.klikk.no/foreldre/topic/10588216-masse-info-om-hcg-og-stigning-og-verdier/#findComment-10588873 Del på andre sider Flere delingsvalg…
Anbefalte innlegg
Opprett en konto eller logg inn for å kommentere
Du må være et medlem for å kunne skrive en kommentar
Opprett konto
Det er enkelt å melde seg inn for å starte en ny konto!
Start en kontoLogg inn
Har du allerede en konto? Logg inn her.
Logg inn nå